Er du realistisk for hurtigt! 

Da jeg gik i ottende klasse  drømte jeg om, at blive beklædningsdesigner. Jeg brændte for det. Da jeg skulle vælge praktikplads i skolen kunne jeg ikke finde mulighed for det.

Men der var en som lavede hatte, en modist, og det lød også virkelig spændende.

Med en del overtalelse fra mine forældre overgav modisten sig, og lod mig komme i praktik. Det var ellers ikke noget han praktiserede, men han indvilligede til sidst. Og endte med at blive så glad for mig – at han tilbød mig en lærer plads.
Det viste sig manden også lavede de kongeliges hatte.  Jeg fik lavet tre hatte imens jeg var der, over damp efter alle kunstens regler.

Jeg elskede at være der. Det var et eventyr.

Men da tilbudet om lærer plads kom, sagde jeg pænt nej tak. Jeg mente det ville være bedst – altså sådan helt snusfornuftigt –  at gøre min skoletid færdig?

 

Det var helt skørt. Jeg ville jo ikke andet. Modisten designede også beklædning, og havde adgang til alle de store designere jeg drømte om og møde? 

Og kendte personer kom og købte hos ham, så jeg talte med en del, som allerede syntedes det jeg lavede var fantastisk. Manden pralede med mig. Jeg drømte jo om at blive en kendt designer. Min drøm lå lige for.

Men jeg greb ikke muligheden. Dengang vidste jeg ikke hvorfor, men jeg følte mig temmelig moden og ansvarlig da jeg takkede nej? Det var nok det skøreste valg jeg har taget. Den dummeste beslutning, for det var billetten direkte til mit drømmeliv.

Og set i bakspejlet, så forstår jeg godt hvad der var på spil. Det var simpelthent så langt fra mit liv, og så stor en drøm, at jeg blev bange. Bange for succesen. Bange for om jeg duede når det kom til stykket.
Og frygten satte ind.

Måske springet mellem det jeg kom fra til drømmen, som jo lå lige for var for stort. Måske fordi jeg begyndte at tænke for meget over det. Jeg kom op i hovedet i stedet for, at blive i hjertet i drømmen.

Jeg begyndte at tænke realistisk. Eller nærmere urealistisk.

Jeg havde med fornuften plantet den ene fod i realiteten, og den anden fod i tvivlen. Realisten sagde,”kan jeg. Og jeg begyndte tvivle…

 

Tvivlen kom på banen med tanker som, “fordi du ikke er gammel nok endnu, fordi du ikke har taget din skole færdig, fordi du ikke. Tvivlen kom ikke mig til gode. Den havde taget over og troede det handlede om, at tale mig ud af drømmen og beskytte mig mod eventuelle nederlag og kritik. Jeg blev grebet af frygt. Derfor kunne jeg kunne ikke flytte foden fra tvivlen over i realisten, og praktisk begynde lægge planer for hvordan det kunne lade sig gøre og udleve den drøm nu.

Jeg manglede den indre støtte, som tillod drømmen at næres og vokse.

Hvis vi er meget realistiske så koster det os vores passion og vores drømme. De bor simpelthent på et andet plan, som vi har flyttet os fra ved at blive realistiske. Det kan endda koste os år af livet, hvis vi altid lever sådan.
Folk med drømme og passion, lever længere og har mere kvalitet i livet. De er mere tilfredse og lykkelige.
Og det er en fordel for helbredet.

 

Idag hjælper jeg folk med at drømme, og komme ud over realiteten. Så mulighederne åbner sig og der er støtte fra noget større. 

 

Hvor kommer drømmene fra? Fra din fantasi. Det er nogle du finde på. Nogle drømme er baseret på behov og ønsker. Andre fra dit formål dybt i hjertet. Det er de sidste, som er de mest dybe drømme.
Formål forandre kvaliteten af dine drømme og dit liv.

Min pointe her er, at du kan bruge realiteten – når det er tid. Vi kan ikke, og skal ikke undvære den. Men den skal ikke ind for tidligt. Begynder du at tænke realistisk for tidligt, kommer frygten på banen. Og så begynder du at tvivle.

Hvis din drøm ikke er dybt funderet og har fået energi nok, så kan du ikke følge den til dørs når der opstår frygt.

Mange drømme udleves aldrig på grund af, at folk konsultere realiteten for tidligt.

Bliv hængende i drømmen så længe som muligt. Dyrk den i din fantasi. Nyd den og lad den vokse sig stærk. Og når det er tid så kan du bruge din realitet til, at lægge planer for hvordan du skal opnå din drøm.

Eller du kan bede universet hjælpe dig, og følge din intuition og lade dig inspirere hele vejen i mål.

Hvis du får realiteten på banen for hurtigt for, at skalere drømmen ned i mulige skridt for tidligt – så er du en drømmedræber. Pust hellere liv i drømmen.