Sådan sætter du Intentionen

Sæt Intentionen for dit liv? Eller din forretning?

Intentioner bruges på mange forskellige måder. Blandt andet om mål fx “min intention er at skrive en bog. “Min intention er at rejse jorden rundt. Eller “min intention er at tjene 100.000 kr om måneden.

Eller deres formål er, at udbrede visdom om at vi alle kan helbrede os selv, som Jesus!

Intentioner bliver ofte brugt i forbindelsen med mål, ønsker, eller fx skridt du skal tage.

For mig er intentionen det, som sætter kursen og holde retningen. Det er altid noget du gør FØR du handler på noget.

Hvad vil det sige at sætte intentionen?

Det handler om at skabe klarhed over det du drømmer om. At vide hvad det er du gerne vil opleve. At gøre det så tydeligt for dig selv, at du kan mærke dit indre siger ja,  og du beslutter dig for det.

Vi bruger intention hver dag uden at være så bevidste om det. Det sker når vi fx laver lister over noget vi skal have gjort. Eller når vi træffer beslutninger i dagligdagen om aftensmaden, eller hvordan sommerfesten skal holdes.

Vi sætter intentioner for de mindre ting i hverdagen, men også for de store oplevelser i livet.

Fx alderdommen når du overvejer pensionsopsparing, så sætter du intentionen for noget længere ude i fremtiden. Når du overvejer at flytte fra lejlighed i byen til hus på landet. Når du træffer nye gode vaner for dig selv fx om ugentligt træning.

Vi bruger alle intentioner hele tiden, men det er få som sætter den helt bevidst hvert øjeblik i løbet af dagen.

Intentionen kan være forskellen på, om din drøm bliver virkelighed eller ej.

Det vigtigste ved intentioner er, at de sættes før du handler på noget. Jeg bruger intentioner for både det jeg vil eller ønsker mig. Og jeg gør noget andre ikke tænker over, for jeg sætter også intentionen for hvordan det skal være at opleve det.

Hvis du vil sætte dig selv op til succes, så sætter du både intentionen for det du ønsker, hvordan det skal føles, og hvad du skal gøre.

Det kunne se sådan her ud: Min intention er at holde foredrag for hundredevis af mennesker! Her slutter de fleste deres intentioner. Jeg tilføjer følelsen og handlingen, – jeg er glad og inspireret imens jeg taler til alle de mange mennesker og sørger for god kontakt med publikum blandt andet gennem øjenkontakt.

Det er stærkt når du gør det på den måde.

I min verden så er det også intentioner, som aktivere universets hjælp på et større plan. Og de er dybt forbundet med vores intuition. Så du for kæmpe ressourcer til hjælp, frem for kun dine egne personlige ressourcer.

Lad mig dele en situation fra mit eget liv, så du forstår effekten af en intention.

Vi har i mange år været kørt til Italien på sommerferie. Jeg er ellers ikke så meget for de tyske mortorveje, men min mand kan ikke flyve så vi har taget bilen.
Et år da vi skulle hjem kunne jeg mærke noget uro inden i. Og af en eller anden grund besluttede jeg, at bede om vores guiders og englenes hjælp til, at komme sikkert og trygt hele vejen hjem.

I et splitsekund kunne jeg se os stå i indkørslen i solskin.

Alle sammen stod vi der i indkørslen, smilende og glade, og blive modtaget af vores store søn og svigerdatter, som havde købt mad ind til vores tomme køleskab.
Jeg følte mig super godt tilpas og fredfyldt igen efter det indre syn. Så var intentionen sat.
Vi kørte fra Italien til aften og skulle køre hele natten. Så sov de to pre-teens. Og min mand og jeg kunne skiftes til at køre og sove.
På et tidspunkt fik jeg ondt i maven og bad min mand overtage rattet. Jeg blev lidt forvirret for det var ikke den tid på måneden, men det føltes som menstrationssmerter. Ikke noget jeg ellers ikke døjer med.
Min mand tog over, og mine smerter blev værre og værre. Jeg kunne mærke jeg også blev mere urolig. På et tidspunkt kørte min mand efter en rød bil, som jeg synes kørte underligt og jeg bad ham holde mere afstand.
Han kunne ikke forstå hvad jeg mente. I hans optik var der ikke noget underligt ved den røde bils kørsel.

Så fik jeg pludselig voldsomt ondt i maven – det føltes som om jeg havde veer.

Jeg tænkte gad vide om jeg havde en spontan abort igang, var jeg mon gravid? Jeg kunne slet ikke holde det ud, og vi blev enige om lige at køre ind på den næste tank, så kunne jeg komme ud og gå lidt og se om det hjalp.

I det øjeblik jeg steg ud af bilen på tanken forsvandt alle smerter. Jeg var lettet og tænkte ikke så meget over det, men konstaterede, at jeg havde det ok igen.

Vi gik ind i cafeteriet og fik noget at spise og drikke, så vi kunne klare den lange nat i bilen. Vi sad der en halv times tid og kørte så igen.
Men vi kom kun en kilometer så var der kø på motorvejen. Alle holdt stille og efter en time i sneglefart kom vi forbi en ulykke.
Den røde bil jeg tidligere ikke ville køre bag – var helt smadret. Det samme var to biler bag den og flere foran, og der lå døde mennesker i rabatten med tæpper over. Falckfolkene kæmpede med at hjælpe andre.
Det var en kæmpe ulykke, og jeg bliver stadig helt berørt i hjertet og er ved at græde nu, imens jeg sidder og skriver. Jeg ved med sikkerhed, at havde vi kørt bag den røde bil havde ingen af os overlevet.
Det virkelig tankevækkende ikke sandt. – Vi er aldrig alene. Hjælpen er blot en tanke væk.
Vi kom sikkert og glædesfyldte hjem. Og blev modtaget i solskin i indkørslen af vores store søn og svigerdatteren.

Jeg glemmer aldrig den oplevelse. Den viste mig hvad intentioner er i stand til.

At aktivere en større del af virkeligheden. At skabe drømme om til virkelighed.

Så hvad er din intention? Hvad er det du drømmer om? Gør det tydeligt for dig selv.
Køb dig eventuelt en notesbog og skriv ned i den. Skriv en enkelt sætning som du er virkelig forpligtet til at opnå, få, gøre, modtage, leve i dit liv. Eller i din forretning hvis du er selvstændig.

Hvad er det for forandringer du virkelig ønsker dig? Hvad er det du drømmer om at opleve?

Skriv det ned. Min intention er……………?

Når du har besluttet intentionen, så spørg dig selv hvordan det vil være? Og hvad du vil gøre?

Lad være med at tænke over om det er realistisk, hvordan det kan lade sig gøre eller over hovedet er muligt. Det er slet ikke tid til at overveje det endnu.
Lige nu skal du blot fantasere. Forestille dig hvordan det er at være i mål med din drøm. Hvordan det føles at være der nu. Lev dig ind i det.
Sæt alle dine sanser på. Hvordan vil det være at opleve din drøm? Hvordan vil du føle når du udlever drømmen? Hvad vil du tænke? om dig? om livet? Hvad tror du på? Hvad ser du når du kikker dig omkring?
En af nøglerne til succes er, at være passioneret omkring din drøm. At du virkelig brænder for det og motiveres af det.
Er du et sted i livet hvor du ikke ved hvad du drømmer om, så lad det være din drøm at have en drøm.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en ebog med enkle reflektioner, som hjælper dig at skabe mere klarhed over dine drømme.

Susanne Hedal er dreammastercoach og businessmentor. Hun har de sidste 30 år hjulpet mange mennesker med at omsætte deres drømme til virklighed. Hendes tilgang er både spirituel og praktisk. Det er handlingen som skaber forvandlingen. Hun slår på tromme for at vi alle udvikler vores intuition og lever vores storhed, og drømmer en bedre verden frem. Du kan følge hendes blog på susannehedal.dk/blog og på susannehedal.dk/podcast hvor hun interviewer aktuelle mennesker om at udleve sine drømme og tjene penge på det. Hun holder foredrag rundt omkring og er på vej med to bøger om emnet.

susannehedal.dk,dreammastercoach,businessmentor,drømme,intuition,livsstil