Sover du nok!

Søvn nok giver så meget ekstra til livet…

Jeg har altid hørt på min mor sige “Man kan sove når man bliver gammel. Hun fik aldrig søvn nok. Da jeg var barn og ung havde min mor flere job. Også om natten.
Hun “sjatsov” når hun havde lidt tid ind i mellem i løbet af døgnet. I dag har hun alvorlige nedslidningssymptomer og livsstilssygdomme, som hun nok ikke havde behøvet have allerede.

Jeg havde selv meget svært ved at slappe af og nyde livet da jeg var yngre. Og jeg sov konsekvent for lidt.

Jeg drømte altid om, at kunne gå tidligt i seng og være rigtigt udhvilet når jeg vågnede. Og jeg kunne ikke finde ud af det.
Igen og igen lod jeg mig selv blive så overtræt, at jeg nærmest ikke kunne hænge sammen om dagen.  Jeg kørte altid på pumperne og fordi jeg drømte om noget andet, så bebrejdede jeg mig selv jeg ikke kom tidligt nok i seng.
Og dømte mig selv helt forkert for det hele.
Dengang ignorerede jeg alle træthedssymptomer, og fortsatte til jeg mente det var tid til at gå i seng. Ofte først 5-7 timer efter jeg faktisk havde bemærket, de første træthedstegn fra min krop.
Kroppen skreg på søvn.
Men jeg lod som ingenting, for jeg havde noget jeg skulle gøre færdigt, heller ville eller simpelthent fordi, jeg synes det var for tidligt at gå i seng.
Man kan jo sove når man bliver gammel.

Jeg led under de overbevisninger om at sove, som jeg havde lært fra min mor.

Ikke nok med at jeg ikke fik søvn nok. Jeg arbejde også fysisk hårdt og brugte meget energi. Præcis som min mor. Jeg fik heller ikke den næring jeg havde brug for. Og når man lever på den måde, så har kroppen det hårdt og er i overlevelsesgear.
Det faldt mig ikke ind at jeg kunne leve på andre måder. Jeg havde taget min mors livsstil til mig, uden på noget tidspunkt sat spørgsmål ved, om det nu var det rigtige for mig.

Jeg fandt ud af hvor galt jeg var på den, da kroppen endelig krævede ordentlige forhold og lagde mig ned i flere år.

Når jeg ser tilbage var der advarselslamper der blinkede i mange år, men jeg lyttede ikke til mine behov, præcis som min mor heller ikke lyttede til sine behov.
Som børn og unge er vi sårbare, fordi vi gør som forældrene.
Men som voksne kan vi sætte spørgsmål ved og mærke efter, om det er det rigtige for os. Vi kan tage tingene op til fornyet revidering og vælge vores egen sandhed.

Når vi lever i underskud eller helt i overlevelsesgear hele tiden, så er vi ikke på toppen.

Vi lever en langt mindre udgave af os selv. Og vi er stressede.

På et tidspunkt læste jeg, at for blive verdensmester i noget skal du øve dig 10.000 timer – og så skal du sove meget.

Hvor de fleste fik ca 6 timers søvn, så får topperformers i gennemsnit 8,5 timers søvn.
Det altså 2,5 timers ekstra søvn – og det gør en kæmpe forskel for hvordan vi fungere på alle planer.
Samme sted læste jeg at hvis du har brug for 8 timers søvn og du tvinger dig selv til at nøjes med 6,5 timer hver nat, så vil dine kognitive evner forringes med 1/3 – det jo virkelig meget.
Jeg kan selv tydeligt mærke forskellen og det er ikke kun mine kognitive evner, som forringes mærkbart på dage uden nok søvn. Det siges også at kroppen holder mere på fedtet når du ikke sover nok.
At få nok søvn, hjælper også kroppen omsætte mere glukose, og du vil have mindre ricici for at udvikle diabetes 2.

Ikke nok søvn giver et generelt højere stressniveau i kroppen fordi kroppen udløser mere af stresshormonet kortisol, så du vil have lettere ved at brænde ud.

Og kortisol nedbryder også collagen så din hud bliver mindre glat, spændstig og fin.Det er ikke uden grund det kaldes for skønhedssøvn.
Søvnmangel betyder også du lever fra dit lille selv. Du vil nemlig have lettere ved, at falde i de gamle mønstre og sværere ved at slippe dem.
Du tænker ikke optimalt uden søvn. Og du kan vil heller ikke løse problemer på en smart måde, men træffe forringede valg.
Er du selvstændig og skal være på så er det ekstra vigtigt med søvn nok, for du er ikke kun dit bedste selv, men også dit bedre selv. Du har overskud til andre end dig selv.
Du vil ikke dele ud fra en halvtom kop, men fra det som lyder over. Du kommer fra et sted med overskud – og tiltrækker fra overskud. For lige tiltrækker lige i følge de universelle love.
Det du sender ud får du tilbage.
Søvnmangel påvirker hele vores livskvalitet, men google det selv. Du vil måske blive lige så overrasket som mig.

Får at få “Mere energi, mere sundhed, mere overskud, – og mindre stress, så skal du altså være sikker på at du får nok søvn.

Hvad skal og kan du gøre for at få mere søvn?
Først og fremmest skal du beslutte dig for at sove mere. Beslut dig for et tidspunkt du vil gå i seng på. Og gør det så så behaveligt for dig selv, at du bliver tiltrukket af at skulle i seng.
Jeg fandt ud af, at jeg havde lyst til at læse lidt og købte et par gode bøger, jeg længe havde drømt om. De kaldte på mig hver aften.
Jeg ordnede også soveværelset så det blev min lækre oase, som jeg virkelig har lyst til at være i. Og det var inklusiv nogle lækre nye sengesæt, som jeg bare elsker at svøbe mig ind i.

Og jo mere jeg mærkede den gode virkning af at være udhvilet og frisk og klar i hovedet, jo mere mærkede jeg også hvordan jeg havde vænnet mig til at være uoplagt og lidt træt i hverdagen. Det var tankevækkende og jeg måtte bare tage ansvar for min energi og hæve den også helt fysisk.

Jeg oplevede hurtigt jeg ikke skulle kæmpe så meget for tingene, for alt blev lettere for mig når jeg sov mere. Det var også en gulerod for mig, for jeg var mega træt af at knokle og kæmpe for tingene.

Noget af det som virkelig fik mig til at holde ved min beslutning om mere søvn var, at jeg kunne se jeg havde skruet ned for mig selv og min ydeevne, ved ikke at sove nok.
Så at lytte til mit indre og følelsen af hvornår jeg er træt blev min nye vej til min indre sandhed og sjælepleje. Jeg kan bedre mærke mig selv og min intuition når jeg har sovet nok. Jeg hviler mere i mig selv.
Gør hvad du kan. Sørg for at sætte dig op til succes med din beslutning om at sove mere.

Vil du gerne løfte dig selv og dit liv med blandt andet mere søvn, sammen med andre og få inspiration og eget heppekor som støtter og bakker op undervejs, samt inspirerende artikler, podcasts og videoer og meget mere – så har jeg et sommer tilbud til dig.

Du kan lige nu helt gratis tilmelde dig fb-gruppen “Mere Energi, mere Sundhed, mere Overskud, og mindre stress, og vær med de næste 12 uger.

Vi tager et emne hver uge de næste 12 uger, og booster os selv på det område. Det er helt banale emner som de fleste blot ikke får dækket sine egne behov på. Vi ser blandt andet på om vi får nok søvn, nok vand, nok motion, men også sådan noget som nok glæde, grin og latter, kan slippe spændinger af en hver art og om vi har sjælen med os.

Du kan melde dig ind i gruppen Mere Energi, Mere Sundhed, Mere Overskud – og Mindre stress her

God fornøjelse med at give dig selv bedre vilkår og skabe overskud på mange planer

Skab en skøn sommer
Susanne

Susanne Hedal er dreammastercoach og businessmentor. Hun har de sidste 30 år hjulpet mange mennesker med at omsætte deres drømme til virklighed. Hendes tilgang er både spirituel og praktisk. Det er handlingen som skaber forvandlingen. Hun slår på tromme for at vi alle udvikler vores intuition og lever vores storhed, og drømmer en bedre verden frem. Du kan følge hendes blog på susannehedal.dk/blog og på susannehedal.dk/podcast hvor hun interviewer aktuelle mennesker om at udleve sine drømme og tjene penge på det. Hun holder foredrag rundt omkring og er på vej med to bøger om emnet. Du kan følge hende på facebook, instagram, twitter og linkedin.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få en guide med skridt, som kan hjælpe dig med at få dine drømme omsat til virkelighed og en video til dit mindset.

susannehedal.dk,dreammastercoach,businessmentor,drømme,intuition,livsstil